Posts Tagged ‘shopping’

Read the rest of this entry »

Et wellness ophold gør, at du vil føle dig som et nyt og forbedret menneske med et gevaldigt overskud. Du kan derfor med fordel rette blikke østpå, når du søger et ophold med forkælelse for både krop, sjæl og pengepung.

Litauen har tradition for at have utrolig lækre og udsøgte kursteder, der tilbyder spaophold. Wellness – og spahoteller er af så høj standard, at der er rige muligheder for at finde lige netop ét, der passer til dit behov. Hvis du synes det lyder himmelsk at få blandt andet ansigtsbehandling med hovedbunds- og nakkemassage, kropsmassage eller at ligge i helsebad, så er landet bestemt et besøg værd.

Hoteller

Et meget anbefalelsesværdigt hotel er Spa Vilnius Sana, der ligger i den lille by Druskininkai i det sydlige Litauen, som er kendt for sit helende vand, der løber i en kilde gennem byen. På hotellet er vandet fra kilden et gennemgående tema. Det findes både i poolen, i spa’en og i vandflaskerne. Hotellet tilbyder alt hvad hjertet kan begære af wellness. I poolområdet er der boblebad, massagebrusere, tyrkisk bad, almindelig sauna og sauna med infrarødt lys. Hotellet ligger i et naturskønt område, hvor der er mulighed for at tage på udflugter i grønne områder og parker langs Nemunas flod.

Der er også rigtig gode muligheder i landets hovedstad, Vilnius, f.eks. Reval Hotel Lietuva, som er et 4-stjernet wellness hotel i Vilnius med meget billige priser, fra 400 kr. for en overnatning.

Aktiviteter

Med ro og velvære i kroppen kan du tage ud og opleve Litauens hovedstad Vilnius, som er en utrolig smuk by. Så smuk at Vilnius Centrum blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 1994. Den historiske bymidte er blevet bygget over flere århundreder og er en samling af mange forskellige arkitektoniske stilarter, blandt andet Barok, Gotisk og Renæssance. Her finder du de mest værdifulde historiske og kulturelle bygninger. Gediminas slot og domkirkepladsen, der symboliserer hovedstaden er et must. Den gamle bydel byder også på mange krogede gader og hyggelige gårdspladser, der er værd at gå på opdagelse i.

Shopping

Vil du have stillet din shopping lyst, så er der gode muligheder for det i Vilnius, hvor der er forskellige indkøbscentre. Selvom om priserne er steget i takt med at landet har åbent op mod Vesten, så er det stadigvæk lave priser sammenholdt med Vesteuropæiske standarder. Byen er måske ikke på omgangshøjde med de andre traditionelle europæiske shopping byer, som Paris, Milano og London. Der findes dog nogle utrolig spændende forretninger med blandt andet smukt kunsthåndværk og antikviteter.

Billede: Wikipedia

Read the rest of this entry »

Hamborg er en by, der byder på alt mellem himmel og jord, og der venter den besøgende en farverig palette af muligheder for oplevelser. Under et besøg til Hamborg er der er en række ting, der er værd at se og opleve. Flot arkitektur i form af det berømte ekspressionistiske kontorhus Chilehaus, Alster Søen, Der Reeperbahn kvarteret, det berømte julemarked og kvarteret omkring Feldstrasse.

Fodbold fans vil også kunne nikke genkendende til et af byens fodboldhold, fodboldklubben FC St. Pauli, og det er ikke på grund af holdets resultater på banen, men snarere på grund af dets kult status.

Hoteller

Som i mange andre storbyer er valget af hoteller mangfoldigt, men generelt kan du få et godt mellemklasse hotel, der ligger i eller omkring centrum fra ca. 400 DKR pr. nat. Eller du kan leje en hotellejlighed, og her er prisen ca. 500 DKR.

Aktiviteter

Hamborg har et spændende restaurantliv, der er inspireret af mange forskellige madkulturer. I centrum kan du få stillet sulten på de små hyggelige cafeer med f.eks. portugisiske og spanske specialiteter.

På den brasilianske restaurant, Panthera Rodizio, kan du få retter, hvor kødet serveres fra store grill-spyd til lyden af rislende vand og brasilianske rytmer.

Det er dog ikke kun smagssansen du kan få forkælet i Hamborg. Det er en utrolig flot by, med en rigtig fin blanding af moderne bygninger og gamle flotte bygningsværker, der har gennemgået en større renovering i de seneste år.

En oplevelse du bør give dig selv er at besøge rådhuspladsen og området omkring den med dens leben samt den smukke kajpromenade, Alsterarkaden.

Hamborg er for mange også nærmest uløseligt forbundet med Der Reeperbahn. Kvarteret, der tidligere havde et lidt mindre sobert ry end det har i dag, fordi det var her de letlevende piger huserede, og hvor der herskede en atmosfære som i Amsterdams “Redlight District” (på eng.). I dag ligger der hyggelige caféer side om side med både barer og forskellige diskoteker. Der er altså stadig liv i gaden, men med et mindre blakket ry end tidligere.

Hvis du vil opleve et åndehul fra det pulserende liv i den indre by, så kan det anbefales at tage U-banen fra enten Rådhuset eller Jungfernstieg (U2 eller U3), og stå af et par stationer senere ved enten Messehallen eller Feldstrasse. I dette område mellem disse to U-banestationer ligger Hamborgs “Mini-Greenwich-Village”.  Dette navn har området fået på grund af den afslappede stemning der hersker her med de mange forskellige spillesteder. Det er også et område, der har tiltrukket et mix af kreative, studerende, kunstnere og BZ’ere.

Shopping

Hamborg får endnu et plus i bogen for dets shopping -muligheder og fordi det er let og overskuelig at finde rundt. Centrum er mindre end de andre traditionelle europæiske shoppingbyer som Milano, London og Paris. Derudover er prisniveauet en anelse lavere end i Danmark og udvalget væsentlig større, hvilket som oftest er sød musik i ørerne, når man skal ud at rejse.

Hamborg byder på hele 8 indkøbs-arkader, og det nyeste skud på stammen er, Europapassagen, som ligger ved Alstersøen.

Snyd ikke dig selv for de små sidegader i bykernen med de mange specialforretninger. Her vil du med garanti opdage butikker, som du ikke lige troede fandtes.

I centrum ligger også Marktstrasse og Glashüttenstrasse, hvor second-hand-forretninger ligger side om side med designerbutikker. I disse gader kan du finde tøj, der både passer din smag og økonomi.

Du kan også gøre et fund på nogle af Hamborgs loppemarkeder. Et af de bedste løber af stablen hver lørdag i den gamle kødby (Rinderschlachthalle) i Feldstrasse.

Image: Lukas Kurtz, flikr